Forside      Bøger      Artikler      Det nye verdensbillede      Kontakt

Intuitiv Ledelse

 

Intuition og Ledelse

Artikel i Ledelse Idag af Civilingeniør  Jørgen Bonde Eriksen     

Jagdish Parikh siger i forordet til sin bog - Intuition: Succesfulde ledere synes at besidde evnen til at forudse fremtidige begivenheder. Vi bevæger os fra materiale-intensiv produktion til ide - intensiv produktion, og det er den intellektuelle kapital, der i fremtiden skaber velstanden og forskellen. Nøglen til den intellektuelle kapital er intuition, som frigør den potentielle kreativitet i individet og i en organisation [2].

Men problemet med intuition er, at den af mange betragtes som mystisk og uforklarlig og derfor ikke regnes som en væsentlig, konkret faktor i ledelses funktionen på linie med analyse og logik. Denne oversigtsartikel forsøger at afmystificere intuition og sætte den ind i den rette sammenhæng i forhold til moderne ledelsesmetoder.

Forfatteren har i en 7 års periode som adm. direktør for en dansk virksomhed udviklet denne virksomhed fra idé fasen til en moderne fabrik med over 100 medarbejdere bl.a. ved brug af hvad han kalder Intuitiv Ledelse. Jørgen Bonde Eriksen har desuden skrevet bøgerne: Det nye verdensbillede (1995) og Kunsten at gå på vandet (1998) om Intuitiv Ledelse af sig selv og andre.

Da jeg i 1987 fik tilbudt og sagde ja til et job som administrerende direktør for en virksomhed, blev jeg bedt om at udarbejde en strategiplan i løbet af bare 2 uger. Virksomheden var nystartet og et rent udviklingsprojekt med årlige underskud på over 10 millioner kroner. Jeg udtænkte et digert værk, som blev fremlagt for ejerne på et bestyrelsesmøde. Denne rapport er forlængst gået i glemmebogen og virkeligheden blev en hel anden end denne tankeplan. Men jeg præsenterede også en anderledes, kreativ strategiplan, som stadig huskes og virker i virksomheden den dag i dag.

På samme tid var jeg med i en udviklingsgruppe, hvor vi bl.a. mediterede. Under et sådant meditationsforløb i gruppen kom der pludselig 3 billeder på min indre skærm: Det første billede viste en flyvemaskine klar til start på en startbane. På flyvemaskinen stod firmaets navn og alle ansatte var om bord. Problemet var, at der var en så kraftig tåge, at det var risikabelt at starte.  På det andet billede var maskinen dog lettet men fløj rundt på må og få i tågen ude af stand til at finde vej. Det tredje billede viste maskinen med en entydig kurs skråt opad - på vej ud af tågen op over skyerne, hvor solen blev vist.  Samtidig fornemmede jeg ordene: Sæt kursen, hold kursen og stol på dine instrumenter.

Stol på dine instrumenter

Alle piloter ved, hvor vigtigt det er at stole på sine instrumenter specielt under ekstreme vejrmæssige forhold - pilotens 5 fysiske sanser kan simpelthen ikke klare at navigere og manøvrere flyet under sådanne ydre omstændigheder. Piloten mister orienteringen og fornemmelsen af op og ned.

På samme måde i menneskeverdenen. Men vi har heldigvis alle et sikkert, indbygget navigationsinstrument, som altid er ved hånden og er gratis: Nemlig vores intuition. Billederne fra meditationen fortalte simpelthen, at jeg skulle stole på min intuition, uanset hvordan omverdenen så ud eller reagerede. Den indsigt skulle blive guld værd både i overført- og virkelig forstand. For det tog 4 år med fortsatte underskud før vi kunne se solen, og i denne usikre periode var de 3 billeder vores ledestjerne.

Hvad er intuition?

Intuition hører til under begrebet bevidsthed, og da bevidsthed er et meget jomfrueligt område rent forskningsmæssigt, er der ikke en entydig teori eller et videnskabeligt bevis for, hvad intuition er. Der er skrevet utallige bøger om emnet, referencerne er kun et lille udsnit, men intuition synes nu at være på vej ind i varmen.

Det, der gør intuition aktuel, er den stigende hastighed hvormed verden forandrer sig. Det, der virkede med succes i går, giver måske fiasko i dag. Der er ikke tid til at finde svarene som i gamle dage. De langsomme undersøgelser via logik og analyse giver ofte forkerte svar da omgivelserne, og dermed forudsætningerne, i mellemtiden har ændret sig. Samtidig opfattes de hastige ændringer som kaos medmindre ledelse, medarbejdere og organisation lærer at arbejde mere intuitivt - mere indefra den indre leder. På det intuitive plan er der nemlig ro og vindstille som i orkanen centrum, og derfra er det muligt at opfatte orden i det tilsyneladende kaos. 

Det er nødvendigt at have indre stabilitet for at møde forandring, et anker af enkelthed for at møde kompleksitet og et dybt indre support system for at afbalancere usikkerhed [2].

Den Schweiziske læge og psykolog Carl Gustav Jung (1875 -1961) bragte i 1930erne intuitionen frem i frontlinien i forbindelse med udforskningen af det kollektivt ubevidste og synkronicitet [5]. Han betegnede intuition som broen til det ubevidste. Han mente også, at intuition er en direkte iagttagelse af noget eller indfald i bevidstheden fra det ubevidste. Andre har udtrykt, at intuition kan "se rundt om hjørner”. Intuition udtrykkes også som "at se med hjertet" [1].

Menneskets sande væsen er uden form, rum og tid. Men er dog nærværende i den begrænsede menneskelige tilværelse og ligeså nødvendig for menneskets eksistens som cirklens centrum er det for cirklen [1].

En væsentlig egenskab ved intuition synes at være, at den opererer uden for tid og rum og i stand til at opfatte helheder uden bevidst at kende detaillerne. Tilsyneladende kan intuition erkende virkninger uden at kende årsager. Altså direkte i modsætning til vores mekaniske verdensbillede, hvor alle virkninger forudsættes at have en årsag. Intuition synes mere i familie med moderne kvantefysik, som opererer med kvantefelter uden tid og rum. Men da vores bevidste bevidsthed opfatter i tid og rum og i er det selvsagt vanskeligt at forestille sig noget uden for tid og rum.

Af forskellige teorier skal nævnes: Indfoldet / udfoldet orden (fysikeren David Bohm) og morfogenetiske felter (biologen Rupert Sheldrake). Begge forestiller sig bevidsthed som et felt uden tid og rum som binder alle dele i den fysiske verden sammen i feltet. Eller med andre ord: Alle fysiske dele er forbundne. Det er eksperimentelt påvist, at atomare partikler er forbundne på denne måde (Aspect 1982). Fysikerne opererer med et kvantefelt som forbindelsesfelt. Jungs førnævnte kollektive bevidsthed skal også opfattes som et felt [3] [6].

Hvis vi derfor forestiller os et nyt verdensbillede med bevidsthedsfeltet (uden tid og rum) som det primære og fysisk stof (med tid og rum) som det sekundære [3] kan intuition opfattes som forbindelsen mellem disse to verdener. Altså en direkte linie til al information i universet. Det lyder da forjættende. Hvorfor bruger vi så ikke bare intuition, når vi skal tage beslutninger? Hvorfor stoler vi mere på vores 5 fysiske sanser end på vores sjette sans, intuitionen?

Det ubevidste filter

Hovedproblematikken er, at der i den direkte linie mellem vores bevidste bevidsthed - i det følgende benævnt bevidsthed - og det kollektive bevidsthedsfelt er indskudt et filter, vores ubevidste bevidsthed - i det følgende benævnt det ubevidste. Dette filter består af vores personlige programmeringer i form af følelsesmæssige og mentale fortrængninger, mønstre og erfaringer fra fortiden. Intuitionens signalerne passerer dette filter på deres vej til vores bevidsthed og omformes i forhold til vores individuelle ubevidste programmer. Et eksempel på de ubevidste programmers kraft: Prøv at forestille dig at du går på en smal planke, som ligger på jorden. Det er rimeligt let. Prøv så at forestille dig, at planken hæves 10 m over jorden, og at du igen skal gå hen ad planken. Sandsynligvis lammer frygten dig, så du ikke tør gå over. Uanset hvor meget du med din bevidsthed forestiller dig, at du kan, og at det er ufarligt, lammer og styrer frygten i dit ubevidste din adfærd.

De ægte oprindelige intuitive signaler omprogrammeres eller blokeres af vores ubevidste, og vores bevidsthed opfatter kun det, der slipper igennem på den anden side af filteret. Jo mere filteret er renset, des bedre og flere signaler slipper igennem. Filteret renses ved at arbejde med de ubevidste programmeringer. Det kaldes personlig udvikling og er en afgørende faktor i bestræbelserne på at gøre intuitionen klarere. I det hele taget er personlig udvikling en af de vigtigste tiltag, man kan gøre for at blive bedre til at lede sig selv og andre ud fra den ægte virkelighed og situation og ikke ud fra det, man tror den er eller gerne vil have, at den er.

For at opfatte og tolke den ægte intuition er det nødvendigt at kende sin psyke og sin personlighed ud og ind. Man må være fortrolig med sine drømme, flugtstrategier og frygt, som så ofte udgiver sig for at være intuition. Og både ville og kunne genkende dem bagom forklædningen. Man kan kun gennemskue dem hvis man kender dem i sig selv [l].

Intuition kan trænes og opøves

Intuition kan ikke bestilles, kommanderes med, bønfaldes eller planlægges. Vi er simpelthen nødt til at holde os klar til at modtage den [6].

Ideer fødes som intuitionsimpulser, der på mystisk vis dukker op på det indre plan. De kan tage form af tanker udtrykt som sætninger eller billeder, som lyde i det indre øre, som følelser eller som fysiske fornemmelser i kroppen. Alle udtryksformer er lige gode og hvilke, der opfanges, afhænger kun af modtagerens indre responsapparat. Og det er dette responsapparat, som kan trænes og opøves.

For det glade budskaber er, at intuition er en kompetence som kan trænes og opøves ligesom alle andre kompetencer.

Der er bl.a. følgende muligheder:

1. Arbejde med selvudvikling (kend dig selv)

2. Meditere (indre ro, afslapning, lavt stressniveau)

3.  Lytte og handle efter intuitionens signaler og budskaber

Grunden til at selvudvikling er vigtig i forbindelse med opøvelse af intuitions sansen, har vi set på i det foregående. Der er dog et andet aspekt som bør nævnes, nemlig evnen til at kunne skelne mellem "wishful thinking" og ægte intuition. Hvis det personligt ubevidste er meget ubearbejdet, dominerer det personlige ego's behov måske så meget, at det helt overskygger det overordnede budskab, som er intuitionens budskab [1].

Intuitionen er ofte fraværende så længe vi energisk søger en løsning eller et svar på vores problem. Det skyldes, at viljeanstrengelser ofte er forbundne med egoistiske motiv. Og egoisme og indre visdom går ikke hånd i hånd [1].

Intuitionen kan undertiden råde os til at handle lige modsat det, vores ego ønsker. Når det sker, bortforklarer vi det ofte eller lytter med det døve øre. Først når vi gentagne gange har måttet døje med konsekvenserne af ikke at have lyttet, er vi modne til at lytte efter vores indre røst [1].

Meditation stilner hverdagstankerne, kroppen slapper af og afstresser og hjernesvingningerne kommer på alfa niveau (7 - 14 Hz) [3]. Det er i denne tilstand intuitionen er klarest. Hvis man konstant lever et stresset, fortravlet liv er der ikke megen plads til intuition (og kreativitet, se senere). Meditation frembringer balance mellem det ubevidste og det bevidste eller som det oftest udtrykkes: Skaber balance mellem højre- (ubevidste, intuition) og venstre hjernehalvdel (bevidste, logik og analyse) [1] [3].

Det er endvidere en praktisk erfaring, at når man bevidst lytter efter sin intuition og handler derefter, vil det forstærke de intuitive fornemmelser, således at det gradvist bliver lettere og mere naturligt at søge svarene på sine indre planer [3].

Men der er flere muligheder.

Vision

Intuition er klarest, når det drejer sig om noget, man inderst inde er begejstret for - det hjertet er fuldt af. En vision kan netop defineres som: "Det jeg af hjertet vælger og har lyst til at skabe". Men det er forbavsende få mennesker, som er bevidst om deres vision, fordi omgivelserne lige siden barndommen har lært os at undertrykke vores inderste, autentiske følelser og ønsker. Derfor kræver det en særlig indsats (selvudvikling) for at komme i kontakt med de oprindelige lag: "Hvad har jeg lyst til at skabe" og ikke f.eks. "hvad synes mine forældre, at jeg har lyst til at skabe" [3].

Lederrollen i det nye perspektiv

Nu er banen kridtet op: Vi lever, oplever og handler i en ydre, fysisk verden og får der input fra vores 5 fysiske sanser. Men vi er også via vores intuition, vores sjette sans, forbundet til et kollektivt bevidsthedsfelt uden tid og rum, et felt som binder alle dele i det fysiske univers sammen. Intuitionssansen opfatter i helheder uden at skulle analysere detaljerne. Intuition kan se "rundt om hjørner” og opfatter informationer, som vi ikke er bevidst om, at vi ved.

Bevidstheden er som et isbjerg: Den bevidste del med vores 5 fysiske sanser er toppen. Den langt større del under vandet er det ubevidste, hvorfra intuitionen udspringer. Vi er således i besiddelse af et uendeligt stort potentiale, som kan udnyttes bedre ved at blive ven med vores intuition. Populært sagt drejer det sig om at få bedre balance mellem venstre hjernehalvdels logik og rationalitet og højre hjernehalvdels intuition og om at få bedre selvforståelse.

At stole på intuitionen betyder ikke, at man opgiver at bruge fornuften. Fornuften er et vigtigt supplement til intuitionen. Vi må altid udvikle vores tænkeevne, vores følelsesevne og praktiske evner. Og hvis intuitionen altid hjalp os, når vi havde behov, så skulle vi ikke anstrenge vores andre evner. Ofte må vi anstrenge vores fornuft til det yderste og grundigt analysere problemet intellektuelt og følelsesmæssigt for at berede marken for intuitionen. Først da er man rede til at stilne tankerne og med stor koncentration overgive spørgsmålet til sit indre [1].

Jeg udtrykker det ofte således: Intuition erstatter ikke de logiske, rationelle metoder, men er et godt supplement, den X-faktor, som kan inspirere til at vælge de rigtige handlinger, strategier og løsninger på de rigtige tidspunkter. Om man så bare øger sin træfsikkerhed 5 - 10%, kan det være forskellen mellen succes og fiasko.

Det er intuitive personer, som har bidraget på usædvanlig måde: Einstein, Henry Ford eller Jim Lear. Hvordan kunne Lear, som kun gik i skole til 14 års alderen, opfinde bilradioen, Motorola, 8-spor båndoptageren og Lear jet’en. Andre originale mestre i teknologi er Edwin Land (Palaroid), Robert Watson (IBM) og Harold Edgerton (MIT). Alle måtte drikke af intuitionenes kilde [2].

Kreativitet

Kreativitet defineres ifølge ordbogen som evne til nyskabelse. Men hvad er kreativitet egentlig?

Kreativitet kommer indefra og kan beskrives som en bevidstgørelse af intuitive impulser, som ikke er begrænsede af den rationelle logik. Derfor skaber kreativitet uventede løsninger og muligheder, som enten kan være helt ny viden eller en kombination af kendte ting og teknikker på en helt ny og overraskende måde. Kreativitetens arbejdsredskab er således intuition og kreativiteten er derfor helt afhængig af, hvor intuitive vi er. Men det er ikke nok at være intuitive, vi skal også have tilstrækkelig tillid og mod til at turde handle på intuitionens ofte meget subtile signaler. Kreativitet er i virkeligheden det fysiske udtryk af disse signaler. En person som har en stærk intuition opfattes således kun som kreativ af omverdenen, hvis personens stærke indre univers handles ud, f.eks. i form af kunstnerisk aktivitet, som innovative produkter eller udtrykkes som ideer.

Af det foregående følger, at man kan træne og opøve kreativitet på samme måde, som man kan forbedre sin intuition. Dette et ofte overset faktum, og de fleste kreativitetskurser arbejder da også mere overfladisk og ikke direkte med kilden: Intuitionen. Der vil f.eks. kunne virkeliggøres mange flere potentielle muligheder ved at arbejde aktivt med meditation, f.eks. i ledergrupper og udviklingsgrupper.

Ægte kreativitet, som udspringer af intuition skaber innovative produkter og et miljø som fremmer meningsfuldhed, arbejdsglæde og livskvalitet, fordi intuition forbinder os med den dybeste og mest ægte del af os.

Synkronicitet

I februar 2001 udkom bogen denandenside [5] om ledelse og synkronicitet. Den indeholder dels en "light” teoretisk gennemgang af begrebet synkronicitet, dels interview med 14 danskere om hvad synkronicitet har betydet for deres liv og gerning.

Vi oplever, at selv unge ledere rammes af stress og udbrændthed. Derfor er derfor behov for at se lederrollen - herunder det at være leder i sit eget liv - i et nyt perspektiv. Synkronicitet - meningsfulde tilfældigheder - er et godt bud på en ny måde at arbejde med personlig udvikling. Begrebet, som C.G. Jung første gang omtalte i faglig sammenhæng i 1951, er blevet topaktuel og vil uden tvivl ændre vores holdning til livet og herunder også til ledelse [5].

Synkronicitet er en naturlig tilstand eller egenskab ved bevidsthedsfeltet. Det, der forhindrer synkronicitet i at komme til fuld udfoldelse, er vores ego, vores behov for at have styring og kontrol over tingene og situationen. Synkronicitet opstår automatisk, når vi handler ifølge vores intuition [3].

Ægte intuition bekræftes ofte af de ydre omstændigheder [1].

Det, at vi er forbundet til vores indre plan og lytter og handler ifølge vores intuition, medfører således at tiltagene får den rigtige timing også på langt sigt. Det er som om man da handler ud fra en større, langsigtet overordnet plan. Som nævnt i indledningen: Succesfulde ledere synes at besidde evnen til at forudse fremtidige begivenheder [2].

Det er derfor indlysende, at intuition burde være et vigtigt ledelsesværktøj f.eks. ved strategi - og produktudvikling.

Organisation

Der er ikke den store forskel på individer og organisationer. I al psykoanalyse - og ikke mindst den jungianske - støder man i analysen og fordybelsen på et eller andet tidspunkt på en grund, som kunne kaldes det kollektive ubevidste. Sjælens urbilleder eller drømme forbinder med andre ord det enkelte individ med kulturen og fællesskabet. Omvendt når man vil beskrive organisationen, det være sig fodboldklubben eller virksomheden, så kommer man på et eller andet tidspunkt til "Selvet", forstået som den centrale dynamiske faktor i en organisation. Således bliver individ og fællesskab forbundne størrelser, Og det der forbinder dem kan udtrykkes ved hjælp af det gamle ord "ånd" [7].

De foregående betragtninger ud fra individet kan med andre ord overføres på den organisme, den organisation, individet indgår i.

Organisationens vision er sammen med værdigrundlaget – kulturen – ”limen” i den moderne organisation.

Visionen er først en ægte fælles vision, når den forbindes til (rummer) de personlige individuelle visioner i organisationen. Det er således vigtigt, at organisationens vision afspejler ”hvad har jeg lyst til at skabe” eller ”hvad ønsker jeg inderst inde” og derfor skaber resonans i den enkelte medarbejder. Det er ikke tilstrækkeligt, at organisationer har en vision, der afspejler ”hvad kan jeg få” [2].

Det er sådan – hvis organisationen skal leve og ånde ikke blot overleve – at den må have et højere formål med sin eksistens end blot at tjene penge; der må være noget, der er højere end økonomi, som kan fungere som målestok for, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, ønskeligt og uønskeligt i det, vi foretager os [7].

At skabe ånd i en virksomhed ser ud til at handle om at finde flere og flere af de ting, der gør mennesker begejstrede, og at bygge disse ting ind i det arbejde, de udfører [4].

Først når organisationens vision og værdigrundlag rummer medarbejdernes visioner og værdier, skabes meningsfuldhed, arbejdsglæde og kreativitet. Hvis der ikke handles med glæde og motivation, bliver det til pligt i stedet. En ægte fælles vision med tilhørende værdigrundlag er den jord hvori intuition og dermed kreativitet stortrives.

Bureaukrati er intuitionens og kreativitetens værste fjende, idet det virker bremsende på al individuel initiativ og virkelyst. Flade organisationer og netværk understøtter derimod.

Det samme gør samarbejde i grupper (teams), idet gruppebevidstheden forstærker det intuitive, kreative element. Vi skal mere designe organisationen som et trafiknet med rundkørsler med glidende, selvregulerende trafik end den gamle hierarkiske stoplys model reguleret af stop-vente-start signaler.

Sammenfatning

Intuition er et vigtigt ledelsesværktøj, som får stigende betydning i fremtiden. Inddrages intuition i beslutningsprocessen opnås bl.a. flere rigtige beslutninger, mere kreativitet og mindre stress. Kobles intuition sammen med visioner og værdigrundlag for organisationen og den enkelte medarbejder og med den rette organisationsstruktur opnås en sammenhæng og en samhørighed på et dybt plan, der fremmer kreativitet, meningsfuldhed og arbejdsglæde.

Det er vigtigt at bemærke, at intuition er kilden til kreativitet – den kompetence, der om noget er nødvendig for succes i dag og som samtidig fremmer motivation og arbejdsglæde.

Det er specielt vigtigt at notere sig, at intuitionssansen kan trænes og opøves således at flere potentielle ressourcer kan realiseres.

Referencer:

[1] Anna Bornstein: Intuition – att förena huvud och hjärta. Svenska Förlaget, Stockholm, 2000.

[2] Jagdish Parikh: Intuition – The New frontier of Management. Blackwell Publishers Ltd, Oxford,1994.

[3] Jørgen Bonde Eriksen: Kunsten at gå på vandet. Forlaget IBI Brædstrup, 1998.

[4] Ledelse i dag side 416, nr. 41, 2000.

[5] Lene Rikke Bresson & Bo Bresson: denandenside. Jyllands-Postens Erhvervsbogklub, Viby J.,  2001.

[6] Philip Goldberg: The Intuitive Edge. Jeremy P. Tarcher, Inc., Los Angeles, 1983.

[7] Preben Grønkjær: Organisationens ånd. Forlaget Hovedland, Højbjerg, 2000.




Intuition og Ledelse

Kreativ kompetence