Hvis vi udkæmpede vore egne krige og slutter fred med os selv - så ville der ikke være flere krige i verden. Krig er udtryk for en kollektiv agression, som projiceres ud kollektivt.

Det feminine og det maskuline aspekt skal nu integreres i os. 

Maskulin = Den fysiske verden

Feminin =  Bevidsthedsfeltet

Vi er ikke 4-dimensionale (rum-tid), vi er multidimensionale, og det må vi  anerkende og integrere. Vi  må betragte det feminine felt som lige så virkeligt som den maskuline, fysiske verden.

Det er en afbalancering, der skal til. At der er så megen ufred og så mange problemer i verden idag er både et tegn på, at vi ikke har denne afbalancering, og at tiden nu er moden og parat til en transformation.

Den gode nyhed er, at vi alle sammen kan gøre noget ved at begynde med os selv. Det vil så gradvist ændre det kollektive felt og pludseligt, når det nye har nået en vis styrke, vender udviklingen. Det bliver næsten et kvantespring. Et  godt eksempel er Berlinmuren, der faldt næsten uden fysisk vold, da bevidstheden ville det.

Det er, som om vi bliver tvunget til at bruge intuitionen. Udviklingen går nu så hurtigt, at vi må stole på vores intuition for at kunne følge med. Systemer, der ikke vil ændre sig, f.eks. diktaturer og andre magtstrukturer, vil opleve, at problemerne vokser sig så store, at de sprænger systemet - som Berlinmuren. Problemerne bliver dog kun store på grund af modstanden mod ændringer. Dette  gælder også for det enkelte menneske.

Vi kan forestille os verden som en stor opdæmmet sø, hvortil der til stadighed tilføres vand (problemer). Dæmningen er modstanden. De to mulige situationer i fremtiden er da, at enten løber vandet stille og roligt ud, eller presset bliver så stort, at dæmningen sprænges. Hvor voldsomme omvæltningerne i det nye årtusinde vil blive, har vi selv herredømme over. Hvis vi fortsætter med at øve modstand, så bliver det voldsomt. Hvis vi derimod overgiver os, så bliver det meget mere blidt.

Den universelle kontakt, som vi stræber efter, har små børn fra fødslen. Vores mentale og følelsesmæssige mønstre og blokeringer er vores arbejdsredskaber i vores livs læreproces.

Det ville være mere spændende at leve og udvikle os, hvis vi havde samme holdning over for os selv og livet som overfor en plante:

Have tillid,tålmodighed, vande, gøde og snakke kærligt til den.